Christian Budde stopper som politisk leder for Venstre i Århus Kommune. Tusind tak for din store indsats for vores kommune og for vores parti. Der skal også lyde en stor tak for den store omstilling, du har stået i spidsen for som rådmand for Sundhed og Omsorg sidste valgperiode. Det har krævet både mod og vilje til at tage ansvar.
Tak for samarbejdet, og held og lykke i din nye rolle!
Samtidig skal der lyde et stort tillykke til Byrådsmedlem Martin Christensen, der bliver vores nye politiske leder. Du har allerede vist dig som en stor styrke i byrådsgruppen i den korte tid, du har været med. Jeg glæder mig til samarbejdet!
Det betyder samtidig, at jeg nu er Venstres 1. suppleant til Aarhus Byråd. Fremover får jeg derfor en fast plads ved byrådsgruppens møder, hvor jeg allerede indimellem har deltaget som repræsentant for Venstres Ungdom i Århus.
Jeg glæder mig til at bidrage endnu mere til gruppens arbejde og står klar til at træde ind i byrådet, når der er behov for det. Det er et ansvar, jeg vil tage alvorligt, så vi sikrer kontinuitet og et stærkt liberalt aftryk på Aarhus.
Nyt politisk udspil om fremtidens arbejdsmarked! 💙
Arbejdsmarkedet er under enorm forandring og ligesom vi alle skal omstille os til en ny verden så skal lovgivningen og rammerne omkring arbejdsmarkedet også ændre sig til nye tider.
Derfor har vi i Venstres Ungdom har netop udgivet et nyt udspil om fremtidens arbejdsmarked som jeg har bidraget til udarbejdelsen af.
I dag er en vigtig mærkedag. Det er 125 år siden systemskiftet i 1901.
Vi fik ganske vist Grundloven i 1849, men Danmark var endnu ikke et reelt parlamentarisk demokrati. Kongen kunne stadig udpege en regering, selv om den ikke havde flertal blandt de folkevalgte.
Efter mange års kamp lykkedes det endelig. Venstre fik sit gennembrud, og Danmark fik en regering, der hvilede på et flertal i Folketinget. Systemskiftet blev begyndelsen på det parlamentariske demokrati, vi kender i dag.
Det minder os om, at demokrati aldrig er en selvfølge. Det blev til, fordi mennesker kæmpede for det, og rundt om i verden er demokratiet stadig nyt, skrøbeligt og under pres.
Derfor er kampen for frihed, folkestyre og demokrati lige så vigtig i dag, som den var for 125 år siden. Demokrati er ikke noget, vi kan tage for givet. Det er noget, vi skal værne om hver eneste generation.
Den 22. juli 2011 blev 77 mennesker dræbt, 8 i bombeangrebet i Oslo og 69 på Utøya. De fleste af dem var unge mennesker, der havde valgt at engagere sig politisk i arbejderpartiets ungdomsparti. De blev angrebet, fordi de troede på demokratiet og ønskede at gøre en forskel.
For få uger siden besøgte jeg selv Utøya med Ungdommens Nordiske Råd. Sammen med unge fra hele Norden deltog jeg i workshops om politik og nordisk samarbejde, skrev politiske resolutioner og diskuterede fremtidens udfordringer. Vi fik også en rundvisning på øen og et indblik i de tragiske begivenheder den 22. juli 2011.
Som ungdomspolitisk aktiv gjorde det et særligt indtryk at stå på et sted, hvor unge blev myrdet, fordi de engagerede sig politisk. Det er svært ikke at tænke over, at de var der af samme grund, som vi var: for at diskutere idéer, udvikle politik og være en del af det demokratiske fællesskab.
Måske derfor gjorde det også indtryk at se, hvordan Utøya i dag bruges. Man har bevidst valgt, at øen fortsat skal være et sted for demokrati, debat og politisk engagement. Ikke kun for AUF, men for demokratisk sindede unge fra hele verden. Terroren skulle lukke munden på unge mennesker. I stedet er Utøya blevet et sted, hvor endnu flere unge mødes for at diskutere, være uenige og lære af hinanden.
Det er et stærkt symbol på, at ekstremisme aldrig må få lov til at sejre. Demokratiet bliver stærkere, når vi engagerer os, lytter til hinanden og insisterer på den frie politiske debat.